Find svar på de mest stillede spørgsmål her

GENERELT

Hvad er Concilio og hvad kan vi hjælpe dig med?

Concilio er en køberrådgiver service der kan hjælpe dig med alt lige fra at finde drømmeboligen, til at forhandle på dine vegne, til gennemgang af alle dokumenterne og lave skøde og refusionsopgørelse. Så alt det du normalt vil få en boligadvokat til at hjælpe dig med, bare med lidt ekstra.

Foruden vores personlige service, så tilbyder vi også guides i vores webshop til selv at lave dit skøde og købsaftale, som er til dig der gerne vil gøre det selv og spare penge.

Hvad er en tinglysningsafgift og hvorfor betales det flere gange?

Tinglysningsafgift er en afgift til staten, som betales af 2 omgange i en ejendomshandel. Første gang betales den i forbindelse med navneskifte på skødet og udgør et fast gebyr på 1.660 DKK + 0,6% af købesummen. Anden gang den betales er i forbindelse med optagelse af lån i banken, hvor der betales et fast gebyr på 1.660 DKK + 1,5% af lånet (Ofte betaler man ikke de fulde 1,5% i forbindelse med lånene, da man kan genbruge sælgers afgift, fra da de optog lån i ejendommen)

Hvad er sikkerhed til ejerforeningen?

Sikkerhed til ejerforeningen er ikke reelle penge, som skal betales nu og her. Sikkerhed til ejerforeningen betyder at ejerforeningen tager sikkerhed/udlæg i lejligheden og hvis lejligheden går på tvangsauktion, så kan foreningen få dækket evt. manglede betaling af fællesudgifter via denne sikkerhed og pengene fratrækkes derved den pris man får for lejligheden på tvangsauktion.

INDEN UNDERSKRIFT

Skal man også bruge en advokat, hvis man bruger Concilio som boligrådgiver?

Nej, hos Concilio står vi for det hele lige fra forhandling, rådgivning og skøde.

 

Det eneste en advokat kan tilbyde, som Concilio ikke gør, er at tage din sag i retten, hvis du ønsker at lægge sag an mod sælger.

Kan man skrive under på købsaftalen før banken/rådgiveren har godkendt og gennemgået dokumenterne?

Som udgangspunkt, ja.


Du skal blot sikre dig, at der i købsaftalen er indsat et rådgiver- og bankforbehold, som sikre at både din bank og rådgiver kan annullere handlen på dine vegne, selvom du har underskrevet.

Kan jeg fortryde mit bud?

Hvis sælger endnu ikke har accepteret dit bud, kan du blot give besked om, at du ønsker at fortryde dit bud og dette koster dig ikke noget. Hvis sælger har accepteret dit bud, så kan du give din køberrådgiver eller bank besked om, at du har fortrudt dit køb og de vil på dine vegne fortryde købet for dig, uden det koster dig noget til sælger og ofte heller ikke til din rådgiver (Vi tager ikke noget for sagen ved Concilio, såfremt du fortryder købet). Har du ikke en rådgiver og har sælger accepteret dit bud, skal du benytte dig af fortrydelsesretten og betale 1% af købesummen til sælger.

EFTER UNDERSKRIFT

Kan jeg fortryde mit bud efter underskrift?

Ja.
Du kan enten fortryde med hjælp fra din rådgiver eller din bank (hvis der er bank og rådgiver forbehold i købsaftalen) og så koster det dig ikke noget af fortryde. Alternativt kan du selv fortryde købet indenfor 6 hverdage efter underskrift og i forbindelse med fortrydelsen skal der betales 1% af købesummen til sælger.

Hvad sker der efter jeg har underskrevet?

Når både køber og sælger har underskrevet købsaftalen, sendes den underskrevet købsaftale til alle parter i handlen (banker, rådgivere og køber og sælger). Både din bank og din rådgiver har ofte mellem 3-5 hverdage til at gennemgå alle dokumenterne og komme med deres bemærkninger til handlen. 

Vores process er, at senest aftenen inden der er frist for rådgiverens bemærkninger sender vi dig 2 dokumenter; en rådgivningsskrivelse og en godkendelsesskrivelse.

Rådgivningsskrivelsen er et resume af alle dokumenterne og hvad du som køber skal være opmærksom på.

Godkendelsesskrivelsen er de bemærkninger som rådgiver har til handlen og som efter din accept sendes til mægler og sælger.

Opnås der enighed og afklaring af alle punkterne, så melder din rådgiver endelig handel og først her er dit køb bindende.

Kan der ikke opnås enighed, annulleres handlen.

Concilio

  • Concilio Facebook

Professionel ansvarsforsikring ved HDI
CVR 40315098